Privatlivspolitik
ADHD OS – appen og app.adhdos.dk
Version 2.0 · Gældende fra 6. november 2026
ADHD OS samler din plan, dine rutiner, dine opgaver og din chat med mig, Mathias, ét sted. Her står, hvad jeg gemmer, hvorfor, og hvad du selv bestemmer. Jeg sælger ikke dine oplysninger, og appen har ingen reklamer eller sporing.
1. Hvem står bag
Mathias Holsaae Productions, CVR-nr. 40134638, Taubersvej 16, 6000 Kolding, support@adhdos.dk, er dataansvarlig. ADHD OS er til personer, der er fyldt 18 år og bor i Danmark.
2. Det gemmer jeg
- Konto: navn, e-mail og adgangskode i krypteret form.
- Dine svar ved start: din hverdag, dit arbejde og din familie, dine rutiner, søvn, motion, mad, overskud og trivsel. Jeg bruger dem til at lægge din plan.
- Plan og rutiner: det, jeg lægger til dig, det, du selv tilføjer, dine kryds. Jeg kan se, hvad du vælger under "Hvordan er din dag?". Ud fra dine kryds, beskeder og check-ins beregner mit system en status, som hjælper mig med at følge op.
- Påmindelse om medicin: vil du have den, gemmer jeg klokkeslættet og dine kryds. Appen spørger ikke om navn eller dosis.
- Check-ins: dine svar, hvis du vælger at tjekke ind.
- Opgaver: det, du skriver i Opgaver. Kun du ser dem i appen.
- Chat: beskeder, talebeskeder, billeder og videoer mellem dig og mig, og hvornår de er sendt, læst og åbnet. Nogle faste beskeder sender appen automatisk i mit navn, fx velkomst og når et check-in mangler.
- Mine notater: mine mærker og forslag fra AI, jeg arbejder videre på.
- Tekniske oplysninger: teknisk adresse til påmindelser, platform, appversion, IP-adresse, enhedsoplysninger, logs og antal AI-kald pr. dag.
- Betaling: navn, e-mail, land, abonnement, beløb og kvitteringer. Stripe håndterer dit kort, og jeg ser det ikke.
Tale med appens mikrofon i Opgaver skrives ud på din telefon, og lyden gemmes ikke. Appen bruger kun din kalender, når du selv lægger en opgave i den, og den læser den ikke. Notifikationer, mikrofon, kamera og kalender er frivillige.
3. Hvis du fortæller om dit helbred
Noget af det, du fortæller mig, kan handle om dit helbred. Det bestemmer du selv, og spørgsmål om dit helbred kan du besvare med "Ønsker ikke at svare". Jeg behandler det kun med dit samtykke, som du giver med fluebenet på siden "Mine betingelser", og kun for at hjælpe dig.
Du kan altid trække samtykket tilbage ved at skrive til mig. Det påvirker ikke det, der er sket før.
4. Sådan bruges AI
Du vælger selv, om du vil bruge AI i appen. Siger du nej, er AI-funktionerne ikke tilgængelige, og dit forløb og din pris er de samme. Du kan altid ændre dit valg under Profil › Privatliv og betingelser.
Siger du ja, bruges modellen Claude fra Anthropic to steder:
- Opgaver: din tekst sendes via min server til Anthropic, som laver den om til en liste eller deler en opgave op.
- Mit arbejde med dit forløb: jeg kan bruge AI som hjælp ud fra vores chat og dine svar. Jeg beslutter altid selv, hvad du får.
Appen sender ikke dit navn eller din e-mail med, men navne og andre oplysninger, du selv skriver, kommer med. Talebeskeder, billeder og videoer sendes ikke til AI, kun tekst, du skriver til et billede. Anthropic må ikke træne sine modeller på dine oplysninger. Der træffes ingen automatiske afgørelser om dig.
5. Dem, der hjælper mig
De behandler kun oplysninger efter aftale med mig og skal beskytte dem mindst lige så godt, som jeg gør.
- Supabase: database, login og filer (Frankfurt)
- Clever Cloud: hosting af app.adhdos.dk (Paris)
- Scaleway: login- og servicemails (Paris)
- Google: e-mail til og fra support@adhdos.dk (EU og USA)
- Expo, Apple og Google: påmindelser og opdateringer af appen (EU og USA)
- Anthropic: AI, kun hvis du har sagt ja (USA)
- Stripe: betaling (EU og USA). Stripe er selvstændigt dataansvarlig for bl.a. svindelforebyggelse
- Visma e-conomic: regnskab (Irland)
- YouTube og Vimeo: kun hvis du trykker på en video derfra. De får din IP-adresse og er selvstændigt dataansvarlige
Overførsler uden for EU/EØS sker efter EU-Kommissionens standardkontraktbestemmelser eller EU-US Data Privacy Framework. Du kan få en kopi ved at skrive til mig. Regnskab kan gå til revisor og Skattestyrelsen, og myndigheder får kun oplysninger, når loven kræver det.
6. Så længe gemmer jeg det
- Dine oplysninger: så længe forløbet løber og 6 måneder efter.
- Regnskabsmateriale: 5 år fra udgangen af regnskabsåret.
- Logs og sikkerhedskopier: 7 dage. Log over påmindelser 90 dage.
- Ubrugte invitationer, henvendelser og beskeder om sletning: 6 måneder.
- Hos Anthropic: kort tid til kontrol af misbrug, normalt højst 30 dage, længere hvis indhold bliver markeret.
Du kan slette din konto under Profil › Privatliv og betingelser › Slet min konto eller på app.adhdos.dk/slet-konto. Det sker straks. Kun regnskabsmateriale, oplysninger, der er nødvendige i en konkret retssag, og en mail til mig med dit navn og din e-mail om, at kontoen er slettet, bliver gemt.
7. Lovgrundlag
- Aftalen: konto, forløb, chat, påmindelser, betaling og support.
- Dit samtykke: helbred og AI.
- Min legitime interesse: drift, sikkerhed, logs og opbevaring efter forløbet.
- Lovkrav: bogføring og dokumentation af samtykke.
Navn, e-mail og betaling er nødvendige for aftalen. Du er ikke ved lov forpligtet til at give mig oplysninger.
9. Dine rettigheder
Du har ret til indsigt, berigtigelse, sletning, begrænsning og dataportabilitet og til at trække samtykke tilbage.
Du kan til enhver tid gøre indsigelse mod behandling, der bygger på min legitime interesse.
Skriv til support@adhdos.dk. Det er gratis, og jeg svarer inden for en måned. Du kan klage til Datatilsynet, www.datatilsynet.dk, dt@datatilsynet.dk.
10. Ændringer
Ved væsentlige ændringer giver jeg dig besked i appen og pr. e-mail, før de får virkning.